Brother
color pencil on paper, 150×150 cm 2018
Det er min bror i midten af tegningen. Han nåede han aldrig at se den færdig. Kun nogle få fotos af den, mens jeg arbejdede på den. Han lød glad når jeg fortalte ham om den.
Da jeg startede på denne tegning, var han begyndt at forsvinde. Både han selv og os andre, havde forstået at der ikke var særlig meget tid tilbage.
Nogle måneder forinden havde jeg ryddet op i alle min mors ting da hun flyttede på plejehjem. Jeg havde fundet en del familiefotos. Jeg så undersøgende på dem med min bror, for at finde et svar.
Selvom vi godt kan finde vores vej, er vores gang altid skrøbelig.
Han har været 7-8 år og jeg var 2-3, så jeg husker ham ikke sådan. Jeg ved ikke lige hvorfor netop dét billede af ham inspirerede mig til tegningen. Måske fordi jeg ligesom får lyst til at passe på ham. Han ser så sød og genert ud, og skrøbelig, med sit ene næsten blinde øje. .
Alt forandres. Spirer, vokser og dør på et tidspunkt. Forandring efter forandring.
Tegningen af drengen er svag, som hvis jeg havde prøvet at tegne en drøm jeg huskede dårligt. Minder, drøm eller virkelighed. Hans blik rammer mig direkte.
Ud fra ham, omkring ham vokser der grene med blade, blomster og frugter i forskellige former og farver. De vokser ud af erindringen om ham.
Et år efter. 2020
Eva Gerd 